Maskintekniker

Fritid

 

Når man har fire børn, så hjælper de ofte med at udfylde ens fritid. Jeg har medens de var yngre altid fulgt dem til sport, og hvad de har haft af andre aktiviteter. I forbindelse med deres sport har jeg gennem mange år været aktiv som træner og primært holdleder. Det er opgaver, som jeg har påtaget mig, fordi jeg nyder sammenværet med de unge mennesker. Holdlederarbejdet betyder også, at jeg har et godt og venskabelig forhold til store dele af mine børns venner.

Nu hvor vi har fået børnebørn er det jo en ny dimension i vores liv som fylder og beriger os

Når man bor i et parcelhus fra midt-halvfjerdserne, vil der ofte være ting, som skal tages hånd om. Efterhånden har vi fået tilpasset huset, sådan som vi ønsker, det skal være. For nogle år tilbage byggede vi tre værelser til huset, og lidt år senere byggede vi en ny garage på 66 m² til. Ved disse om- og tilbygninger og generelt alt arbejde på husstanden, udfører jeg selv alt arbejdet og det gælder både som murer, tømrer, el- og VVS-arbejde.

Derudover har vi en ældre udlejningsejendom med 7 lejemål, hvor der konstant er ting, der skal gøres. Her har jeg gennem årene totalrenoveret lejlighederne en efter en. Også her plejer jeg at lave alt arbejdet selv.

Jeg har en stor interesse for flyvning og gennem de seneste 12 år tilbragt megen tid i og omkring Randers flyveklub. Jeg tog for nogle år siden teori til flyvercertifikat, men valgte ikke og fuldføre certifikatet med praktisk flyvning. Jeg er og har været meget aktiv omkring klubben. I nogle år sad jeg i bestyrelsen, hvilken jeg udtrådte af for nogle år siden. Jeg har min gang på flyvepladsen og er med jævne mellemrum på flyveture med venner og klubkammerater.

Kajak roning er dels motion, men samtidig en stor fritids interesse som jeg bruger mere og mere tid på. En stille morgen på fjorden eller ved havet med kajakken, er skønt for sjæl og legeme

Som en ekstra dimension i fritiden, vil jeg da også fremhæve fornøjelsen ved sammenværet med venner og familie.

 

2-Til hjemmeside (1)

1-Randers øst (1)1-Til hjemmeside (10)